Pårørende til en hashmisbruger

At stå tæt på en person med et hashmisbrug kan føles både tungt og ensomt. Måske har du længe været i tvivl: Er det blot en fase, eller er det et egentligt misbrug? Mange pårørende går alene med deres bekymringer og spørgsmål, fordi det ofte føles skamfuldt og svært at tale om.

pørørende til hasmisbruger

Når bekymring og frustration fylder hverdagen

Det er helt almindeligt at føle frustration, vrede og magtesløshed, når man ser et menneske, man holder af, forsvinde længere og længere væk i misbruget. Mistillid og tvivl præger relationen, og mange pårørende oplever, at de ikke længere genkender sig selv – eller den person, de står tæt på.

Hashmisbrug kan være svært at få øje på

Hashmisbrug udvikler sig ofte langsomt. Det starter måske med weekendrygning, men over tid bliver energien mindre, engagementet forsvinder, og den afhængige trækker sig fra hverdagen og fællesskabet. Det gør det sværere at tale om og lettere at benægte – både for misbrugeren og for omverdenen.

Hvad kan du som pårørende stille op?

Du har ret til at sætte grænser

Det er ikke dig, der skal løse problemet. Du har ikke ansvaret for, at misbruget er opstået – og du har ikke pligt til at acceptere det. Som pårørende har du lov til at sige fra og beskytte dig selv. Det betyder ikke, at du svigter – det betyder, at du tager vare på din egen trivsel.

Tal med nogen – du behøver ikke gå alene

Mange pårørende bærer deres bekymringer alene i lang tid. Men det kan gøre en stor forskel at tale om det. At række ud til andre – familie, venner eller professionelle – kan give dig nye perspektiver og den støtte, du har brug for til at håndtere situationen. Husk: Problemet er misbruget, ikke det, at du taler om det.

Har du brug for hjælp?

Telefonen er åben døgnet rundt, og du kan altid sende os en besked her.

Få støtte som pårørende til en hashmisbruger

Gratis og anonym rådgivning

Der findes professionel hjælp til dig som pårørende. Du kan ringe anonymt og få rådgivning, støtte og konkrete råd til, hvordan du bedst håndterer situationen. Rådgiverne har erfaring og forstår de mange følelser, der følger med.

Behandlingsforløb for pårørende

Hos Floralund tilbyder vi døgnbehandling til personer med hashmisbrug. Som pårørende har du også mulighed for støtte imens din pårørende er i behandling hos os. Vi tilbyder individuelle telefoniske samtaler og parsamtaler med fremmøde på matriklen – og vi hjælper dig videre til relevante pårørendetilbud, hvor du kan deltage i grupper. Her kan du få redskaber til at håndtere din situation og bearbejde dine oplevelser. Målet er at hjælpe dig til at skabe mere ro og styrke i din hverdag.

Hjælp til dig som pårørende

Gratis rådgivning og støtte

Du kan altid kontakte en anonym rådgivning, hvor professionelle rådgivere lytter og hjælper dig videre. Hos Floralund har vi åben telefon døgnet rundt på 48 40 40 60 – og du kan også sende en anonym besked, hvis det føles nemmere. Her får du både forståelse og konkrete råd – uanset om du er forælder, partner, ven eller søskende til en hashmisbruger.

Behandlingsforløb og tilbud til pårørende

Hos Floralund tilbyder vi døgnbehandling til personer med hashmisbrug. Som pårørende har du også mulighed for støtte imens din pårørende er i behandling hos os. Vi tilbyder individuelle telefoniske samtaler og parsamtaler med fremmøde på matriklen – og vi hjælper dig videre til relevante pårørendetilbud, hvor du kan deltage i grupper. Her kan du få redskaber til at håndtere din situation og bearbejde dine oplevelser. Målet er at hjælpe dig til at skabe mere ro og styrke i din hverdag.

Forstå konsekvenserne af hashmisbrug

Psykiske og fysiske bivirkninger hos misbrugeren

Hashmisbrug kan føre til træthed, manglende motivation, koncentrationsbesvær, angst og depression. Mange oplever også humørsvingninger og social tilbagetrækning. Det påvirker både studier, job og nære relationer.

Når hele familien påvirkes

Et hashmisbrug skaber ofte uro, spændinger og mistillid i familien. Mange pårørende bliver vrede, udmattede eller opgivende – og børn mærker som regel stemningen, selv når ingen taler åbent om det. Også økonomi, tryghed og den daglige trivsel i familien kan blive påvirket.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved jeg, om det er et hashmisbrug?

Hvis hashen fylder mere og mere i hverdagen – og påvirker arbejde, relationer og ansvar – er der ofte tale om et misbrug, også selvom personen selv ikke vil erkende det.

Er det min skyld, at det er gået så galt?

Nej. Hashmisbrug er et valg og et mønster, der udvikler sig over tid. Som pårørende kan man være en del af dynamikken – men ansvaret ligger ikke hos dig.

Hvordan motiverer jeg til behandling uden at skubbe væk?

Vær ærlig, rolig og tydelig. Del din bekymring, vis at du støtter – og fortæl, hvad du håber på. Hav et behandlingstilbud klar, og lad evt. rådgivere hjælpe dig med at forberede samtalen.

Hvad kan jeg gøre for ikke selv at knække?

Søg støtte, sæt grænser, og vær opmærksom på dine egne behov. Det er ikke egoistisk at tage vare på dig selv – tværtimod er det nødvendigt, hvis du skal kunne være en støtte for andre. Jo bedre du passer på din egen trivsel, jo bedre er dine forudsætninger for at være der for andre.

Kan man få gratis behandling for hashmisbrug?

Behandling for hashmisbrug kan ofte bevilges gennem kommunen eller helt eller delvist dækkes af en sundhedsforsikring. Derudover tilbyder mange steder gratis og anonym rådgivning – både til personer med misbrug og til deres pårørende.

Har du brug for hjælp?

Telefonen er åben døgnet rundt, og du kan altid sende os en besked her.