Hjælp til pårørende og medmisbruger

Er du fx pårørende til en alkoholiker?

At være nærtstående til en misbruger kan være rigtig hårdt.

Hvad enten personen har et stofmisbrug, alkoholmisbrug eller hashmisbrug.

Mange overser helt denne problematik og behovet for hjælp til personerne tæt på.

Pårørende til alkoholiker og medmisbruger

Pårørende til misbruger af alkohol, eller andre rusmidler

De pårørende er vigtige for helbredelsen

Når misbrugeren er kommet i behandling, efterlades de pårørende som regel til sig selv.

Det kan skabe store problemer i familierelationerne, at det kun er den ene part, som har gennemgået en personlig udvikling, og det skaber samtidig en øget risiko for tilbagefald hos misbrugeren.

For at imødekomme dette åbenlyse behov, kan ALLE pårørende til en misbruger altid henvende sig til os, for at få råd og vejledning. Pårørende til en beboer her hos os, har derudover mulighed for samtaler sammen med beboer og en behandler eller psykolog. Samtidigt hjælper vi med kontakt til individuelle pårørendetilbud, hvor du har mulighed for at få hjælp uanset om din pårørende er i behandling eller ej.

I mange tilfælde kan det være særdeles hjælpsomt for hele familien, at de får hjælp og starter i grupperne FØR misbrugeren starter behandling.

Familien lider ofte mindst lige så meget og bliver ofte klar til at søge hjælp, før misbrugeren gør det. Når familien får hjælp, og får tilegnet sig mere viden om misbrug/afhængighed, vil dette også påvirke misbrugeren, så han/hun måske ønsker at standse sit misbrug tidligere end ellers.

Ensomme misbrugere og pårørende

Er du pårørende til misbruger? Så har du det helt sikkert ikke godt.

Bekymringer, stress, skam og frustration fylder din hverdag og ødelægger jeres relation. Med støtte finder du tilbage til dig selv, dine værdier og vigtigst af alt, din egenomsorg.

Mange pårørende er utrolig ensomme. Det er de, fordi de ofte føler, at de skal skjule den virkelighed det er, at et menneske, de holder meget af, er misbruger.

Ensomhed er en blanding af mange følelser. Bag den ligger ofte både skam, skyld, frustration, stress, frygt, bekymring, manglende forståelse og meget mere.

I er ikke alene som pårørende

Hvis du går og tror, at I er alene med jeres problem, så tager du fejl!

De fleste pårørende til en alkoholiker eller en stofmisbruger synes, det er pinligt, at en af deres tætte pårørende har udviklet et misbrug.

Dette kan gøre, at man som pårørende venter længe med at begynde at søge hjælp. Du kan trygt kontakte os helt anonymt og vi vil vejlede dig i, hvad du kan gøre.

Vi har mere end 20 års erfaring i at hjælpe misbrugere og deres pårørende. Vi har altid flere af vores medarbejdere på efteruddannelse for at holde vores målsætning:

At levere den bedst mulige behandling til afhængige og deres familier.

Har du brug for hjælp?

Telefonen er åben døgnet rundt, og du kan altid sende os en besked her.

Hjælp til pårørende: Få hjælp til hele familien nu

Det er helt gratis at deltage i pårørendetilbud for at få hjælp!

Og det kræver hverken, at du selv er i behandling eller er pårørende til en i behandling hos os.

Har du som pårørende til en misbruger spørgsmål omkring afhængighed af hash, stoffer eller alkohol, så er du velkommen til at kontakte os anonymt på +45 48 40 40 60.

Vi tilbyder dig vejledning og rådgivning, der er målrettet din og din families situation, hvad enten din pårørende er afhængig af stoffer eller har et misbrug af alkohol.

Problemer og spørgsmål i forbindelse med afhængighed er ofte de samme, og sammen afklarer vi, hvilken type hjælp, du har brug for.

Vi har stor erfaring med effektiv behandling af misbrug, og vi ved derfor, hvor vigtigt det er at indtænke forældre, børn, søskende, partnere og andre pårørende ind i misbrugerens behandling.

Tabu at være pårørende til misbruger

Selvom der i Danmark findes flere tusinde pårørende, er det stadig et utrolig stort tabu at være pårørende – faktisk ligeså stort et tabu som at være misbruger.

Desværre betyder dette tabu, at rigtig mange ikke får talt ud om, hvordan de har det – netop derfor er pårørendehjælp så enormt vigtigt.

Du er altid velkommen til at kontakte os, vi hjælper og guider dig med at finde den helt rigtige pårørendeterapi eller pårørendegruppe.

At gå i en pårørendegruppe lyder måske skræmmende, men i virkeligheden sidder der bare nogle få mennesker og deler erfaringer om, hvordan det er, at være pårørende til en misbruger.

Pårørendegrupperne styres af erfarne terapeuter. Gruppestyrerne er uddannet til at støtte og hjælpe, men de vil aldrig fortælle, hvad du som pårørende SKAL gøre.

Vores filosofi og erfaring fortæller os, at det, som virker for den ene, ikke med garanti virker for den anden.

Én ting er helt sikkert: Vi mennesker gør sjældent, hvad andre siger vi skal. Vi gør det, vi er motiveret for at gøre. Det gælder både misbrugere, pårørende og alle andre.

Familiesamtaler til pårørende til misbrugere

Hvis man lever med en misbruger, der får hjælp, uden at man selv får nogen form for hjælp, risikerer man, at relationen bliver endnu sværere. – Det er nemlig svært at udvikle sig sammen, hvis den ene står stille.

Der er som regel også en masse følelser af både svigt, frustration, ensomhed, skyld og skam, som svinger frem og tilbage mellem jer.

De følelser skal italesættes, så I kan få ryddet op i dem. Ting, som vi ikke får talt ud om, har det nemlig med at ligge og slå knuder i vores relationer.

Medafhængig og pårørende

De pårørende kan nemt glemme sig selv og dermed bliver nogle af dem deciderede medmisbrugere.

Altså en tilstand, hvor de hjælper misbrugeren med at muliggøre et misbrug ene og alene, fordi de ikke kan lide at se deres kære lide.

Som regel tænker de ikke over det, og medmisbruget er dermed noget, der sker over tid.

Samtidig kommer mange pårørende til at misbruge dem selv ved at overskride egne grænser for, hvad de vil acceptere og tolerere.

Det sker uden, man bemærker det ske, og derfor er det så vigtigt, at få sat ord på forløbet og gerne med en udefra, der ikke har meninger eller følelser i klemme.

Det gør det også meget lettere at sige alt det svære. Det kan være:

“Jeg ville nogen gange ønske, jeg ikke var i familie med X fordi misbruget ødelægger så meget.”

Den sætning er ikke ond, mærkelig eller kold. Den er bare bundærlig, og det er netop dét vi tør være i vores pårørendeterapi.

Er du pårørende til en misbruger?

Er du pårørende til en misbruger? Så kontakt os allerede i dag og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

Ved at passe på dig selv, og dermed blive gladere og mindre stresset, hjælper du også den misbruger, du holder af.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du brug for hjælp?

Telefonen er åben døgnet rundt, og du kan altid sende os en besked her.