Behandling af GHB misbrug
Et GHB misbrug kan udvikle sig hurtigt og have alvorlige konsekvenser for både krop og sind. Mange oplever svære bivirkninger, afhængighed og risiko for alvorlige forgiftninger. Hos Floralund tilbyder vi professionel og tryg behandling af GHB misbrug, hvor vi kombinerer faglighed, omsorg og erfaring. Vores mål er at skabe et stabilt fundament, så du kan finde tilbage til et liv uden rusmidler.
Hvordan GHB påvirker kroppen og psyken
GHB er et centralnervesystem-dæmpende stof, som i små mængder kan give en følelse af afslapning eller eufori, men som hurtigt kan blive farligt. Overdoser er almindelige, fordi forskellen mellem rus og forgiftning er meget lille. Mange oplever hukommelsessvigt, angst og depression efter brug, og længerevarende misbrug kan give både fysiske og psykiske skader. Ligesom ved andre former for stofmisbrug er det vigtigt at søge hjælp i tide, så afhængigheden ikke forværrer sig.
Har du brug for hjælp?
Telefonen er åben døgnet rundt, og du kan altid sende os en besked her.
Typiske tegn på GHB misbrug
Et misbrug af GHB kan være svært at opdage, da symptomerne kan minde om effekterne af alkohol. Nogle af de mest almindelige tegn er:
- pludselige blackouts eller hukommelsestab
- stærk træthed eller perioder med ekstrem uro
- humørsvingninger og ændret adfærd
- fysiske abstinenser som sved, rysten og søvnbesvær
Hvis du eller en pårørende oplever disse tegn, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Hos Floralund har vi erfaring med behandling af forskellige afhængigheder,lige fra alkoholmisbrug til mere komplekse blandingsmisbrug og vi ved, hvordan GHB påvirker både misbrugeren og familien.
Behandlingsmuligheder hos Floralund
Hos os starter et forløb altid med en individuel vurdering, så vi kan tilpasse behandlingen til dine behov. For mange vil en indledende afvænning eller nedtrapning og afrusning være nødvendig, da abstinenser kan være både ubehagelige og risikofyldte. Efterfølgende tilbyder vi døgnbehandling eller ambulante forløb, hvor du får støtte af vores tværfaglige team af psykologer, terapeuter og misbrugsbehandlere. Vi arbejder med evidensbaserede metoder, herunder mindfulness-baseret rusmiddelbehandling (MBRP), som styrker evnen til at håndtere cravings og svære følelser.
Støtte til pårørende
Når et menneske kæmper med et GHB misbrug, rammes familien ofte hårdt. Pårørende kan føle sig magtesløse og usikre på, hvordan de bedst kan hjælpe. Hos Floralund misbrugscenter tilbyder vi rådgivning og støtteforløb til pårørende, så de får redskaber til at passe på sig selv samtidig med, at de støtter den afhængige. Vores erfaring viser, at et stærkt netværk omkring den enkelte øger chancen for varig forandring.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er GHB, og hvorfor er det farligt?
GHB er et centralnervesystem-dæmpende stof, der i små doser kan give rus, men hurtigt bliver livstruende. Risikoen for overdoser er meget høj.
Hvordan ved jeg, om jeg har udviklet afhængighed?
Hvis du oplever cravings, fysiske abstinenser eller manglende kontrol over dit forbrug, kan det være tegn på afhængighed.
Kan man dø af GHB?
Ja. Overdoser kan føre til bevidstløshed, åndedrætsstop og i værste fald døden. Derfor er professionel behandling afgørende.
Tilbyder Floralund afrusning?
Ja, vi tilbyder sikker nedtrapning og afrusning som en del af behandlingen, altid med professionel støtte. Hvis der er tale om langvarigt og kontinuerligt forbrug af GHB skal afrusning for GHB dog ske på hospitalet. Vi kan hjælpe med opstart på indlæggelse og have et værelse stående klar ved udskrivning fra hospital.
Er det muligt at få hjælp anonymt?
Ja, du kan altid kontakte os anonymt og uforpligtende, både som misbruger og som pårørende.
Har du brug for hjælp?
Telefonen er åben døgnet rundt, og du kan altid sende os en besked her.